Til min fødselsdag gav Emil mig en tortillapresser. Det blev derfor en anledning til at invitere venner over til mexicansk fødselsdagsfest med hjemmelavet tacos og drinks med tequila. Vi serverede to slags tacos, en med friskfanget torsk og den anden med vildand.
Opskriften på majstortillas fandt jeg her på DR som er skrevet af Timm Vladimir. Jeg havde forinden læst en masse opskrifter på majstortillas, og vigtigheden i at anvende det rigtige majsmel, Masa Harina. Det er en mel type jeg aldrig har anvendt før, men det giver den hel rigtige konsistens til tortillas. Det er mel jeg umiddelbart kun kommer til at anvende når der skal laves hjemmelavet tortillas, og derfor er det vigtigt for mig at opbevare melen godt og tørt. Derfor har jeg mit mel i opbevaringsbøtten Luna fra Simply Organized.
Tacos med vildanden kan både toppes med en rødkålsslaw eller en klassisk pico de gallo, som er en frisk mexicansk salsa. Dertil havde jeg købt to flasker gourmet chili salsa fra Mexican Heart, som lige blev prikken over i’et. Den ene var Salsa La Llorona, som var en stærk chili salsa med en let røg smag og var rigtig god til anden. Den anden var Salsa La Dona som er lavet på grønne tomater som fungerede virkelig godt til fisken. Det er ikke et must-have og de kan sikkert laves selv, men hold nu op det var lækkert til.
Den braiseret vildand kan sagtens laves 1-2 dage i forvejes, i en bøtte med låg i køleskabet. Til servering skal det blot varmes forsigtigt op i en gryde.